Kategori arkiver: Velkommen
Besøg på Biblioteket i Dansk Veteranbil Klub
Tilmeldingsfrist til mødet er 24. oktober
Veteranbil Klub. BiblioteketAflysning. Medlemsmøde 2. februar 2022 aflyst
På grund af det stadigt stigende smittetal for corona, har Styrelsen besluttet at aflyse medlemsmødet den 2. februar med Professor Ulrik Langen om bogen Grov Konfækt.
Vi ved, at mange havde set frem til dette medlemsmøde, og vi vil forsøge at gennemføre det i maj, hvor smitten forhåbentlig ikke er så omfattende.
På Selskabets vegne – Søren Carlsen, kasserer
Werlauff prisen tildelt Nan Dahlkild og Steen Bille Larsen
Werlauff prisen uddelt 2021
På Selskabets medlemsmøde 29. november 2021 blev Nan Dahlkild og Steen Bille Larsen tildelt Selskabets Werlauffpris i form af et diplom som stor anerkendelse for deres arbejde med værket Dansk Bibliotekshistorie 2020.
Bibliotekshistorie 2020 – bd. 1 med titlen Biblioteker for de få, og bd. 2 med titlen: Biblioteker for alle – udkom i efteråret 2021 bl.a. som en markering af 100-året for den første danske bibliotekslov, der kom i 1920.
Værket fortæller om de danske biblioteker i deres mangfoldighed og dækker udviklingen fra middelalderens samlinger af håndskrifter til den digitale tidsalder med nye udfordringer. Og det behandler det samlede danske biblioteksvæsens historie – ikke opdelt på de faglige og videnskabelige biblioteker og folkebibliotekerne, men netop det samlede og det samarbejdende danske biblioteksvæsen – et af værkets meget stærke elementer.
Værket beskriver en vigtig del af dansk kultur og giver en samlet fremstilling af en institutionstype og et kulturbevarings- og kulturformidlende arbejde, som er og har været en vigtig del af demokrati, oplysning og uddannelse i Danmark. Værket er en guldgrube for personer, der ønsker at undersøge og arbejde med dansk bibliotekshistorie.
Nan Dahlkild og Steen Bille Larsen, der begge er medlemmer af Dansk Bibliotekshistorisk Selskabs styrelse – satte sig for – stærkt støttet af Dansk Bibliotekshistorisk Selskab – at forestå arbejdet med værket, både som projektledere og som redaktører – og i samarbejde med værkets øvrige forfattere også at bidrage som forfattere.
Biblioteksverdenen og litteraturens verden har udtrykt stor ros til værket. De har forestået det store arbejde, der gør, at vi kan tage på en tidsrejse gennem de danske bibliotekers historie fra Saxo til nutiden – fra videnshaller til mødesteder – fra eksklusive samlinger for de få til nutidens biblioteker og kulturcentre for de mange.
De har gravet i kilder, organiseret stoffet, styret projektet og forfatterteamet. De har overholdt tidsfrister på trods af vanskeligheder undervejs. Og de har formidlet stoffet, som er omfangsrigt og solidt underbygget – og alligevel i et lettilgængeligt sprog.
På baggrund af dette – og med reference til fundatsen i Werlauff prisen, der kan ”…tildeles forfattere til et nyligt offentliggjort arbejde af høj kvalitet, som falder inden for Selskabets formålsparagraf…” og med Weekendavisens anmelders ord: ”…Det sprænglærde, gennemillustrerede og billedskønne bogværk vidner også om, at der trods alt er masser af læselyst tilbage, og skulle man få lyst til at kaste sig over det, så rummer det snart sagt alt, hvad der er værd at vide om bibliotekernes omskiftelige verden…” har Selskabets øvrige styrelsesmedlemmer besluttet at tildele Steen Bille Larsen og Nan Dahlkild Werlauff prisen.
Bente Kaspersen
Medlemsmøde 2. februar 2022: Grov Konfækt
Professor, phd Ulrik Langen fortæller – med udgangspunkt i det store værk om trykkefrihed: ”Grov Konfækt”, som han er medforfatter af, sammen med Henrik Horstbøll og Frederik Stjernfelt.
Tilmelding sker til Bente Kaspersen senest mandag 31. januar 2022
på mail bentek@mail123.dk
Læs den fulde beskrivelse her:
Dagsorden til generalforsamling 13. september 2021
Dagsorden – Ordinær generalforsamling
Mandag 13. september 2021
Vartov, Grundtvig-salen
Den ordinære generalforsamling afholdes med flg. foreløbige dagsorden:
- Valg af dirigent
- Styrelsen aflægger beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne år
- Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse
- Fastsættelse af kontingent for det kommende kalenderår
Styrelsen foreslår ændrede kontingentsatser således:
185 kr. for personlige medlemmer, der ønsker den trykte udgave af Bibliotekshistorie tilsendt, og
120 kr. for personlige medlemmer, der blot ønsker digital adgang til Bibliotekshistorie.
De nugældende kontingentsatser for personlige medlemmer er hhv. 170 kr. og 110 kr.
Kontingentet for institutioner foreslås uændret til 350 kr.
- Planer og budget for det kommende års aktiviteter forelægges
- Indkomne forslag
- Valg af styrelsesmedlemmer, 2 styrelsessuppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
Styrelsesmedlemmer på valg er:
Bente Kaspersen, Steen Bille Larsen, Bertil Dorch, Nan Dahlkild. Alle er villige til genvalg.
Styrelsessuppleanter vælges for 1 år ad gangen.
De nuværende suppleanter, Henning P. Nielsen og Michel Steen Hansen er begge villige til genvalg.
Som revisorer foreslås genvalg af Inger Mathiesen og Inge Selfort
Som revisorsuppleant foreslås genvalg af Ellen Warrer Bertelsen.
- Eventuelt